Meditation udfordring: dag 8 (+ tips)

meditationj smsms

Kære læser.

Jeg er nået dag 8 i min meditations udfordring; og jeg har igennem flere af dagene lavet omkring 2 meditationer.

Den ene type meditation har jeg lavet stort set dagligt – og det er en “sleep meditation”. Når jeg er gået i seng, har jeg sat en guidet meditation på enten over youtube eller en app, så jeg nemmere kunne finde ro og falde i søvn. Med det sidste mener jeg, at meditationen om aftenen hjælper mig med at dysse spekulationer og refleksioner ned. Ni ud af ti gange falder jeg i søvn i løbet af denne meditation, som er hele pointen med den.

Den anden meditation har været supplerende og mere koncentreret. Her har jeg haft udvalgt forskellige temaer fra guidede meditationer, som jeg ønskede at fokusere på lige den dag. Det kunne være selvkærlighed, taknemmelighed, noget indenfor spiritualitet, bedre koncentration, bedre hukommelse eller andet.

Indtil videre har jeg kun haft få meditationer, hvor jeg ikke er blevet guidet af en ude fra. Her fandt jeg i stedet for “musik” med naturlyde (fx en skov med fuglefløjt og rislende vand fra en å, eller en regnvejrsdag med torden). Under disse meditationer lagde jeg mig bare flat ned og prøvede at fokusere på mit åndedræt. For at komme i dybere kontakt med min krop, lavede jeg en kropsscanningsøvelse, som jeg altid finder hjælpsom.

Hvordan laver man en kropsscanning?

Du kan fx forstille dig en en hvid, rosa eller gylden kugle, der ruller igennem hele din krop – lige fra tæer til fødder, lægge, lår, numse, mave, bryst, lænd, ryg, skuldre og ud i overarme, underarme, hænder, fingre og så videre op gennem hals, nakke, ansigt og baghoved og til sidst toppen af hovedet (som kronen på værket).

kropsscanning.jpg

Har du brug for at blive mere jordnær?

Nogle gange kan jeg føle mig lidt for flyvsk, og der er en øvelse i grounding – dvs. at være jordnær – super god. Du kan lave denne øvelse alene, som den er, eller sammen med fx en åndedrætsøvelse eller kropsscanning; men du kan også lave den før en mere intensiv meditation, yoga eller en eksamen/prøve. Du bestemmer selv, om du vil stå, sidde eller ligge ned.

(Personligt har jeg det bedst med at ligge ned i næsten alle mine meditationer. Jeg koncentrerer mig bedst på den måde; for når jeg sidder bliver mit hoved og min krop så tung under meditationerne, at jeg begynder at ryge til den ene side fysisk eller andet forstyrrende. Det er fordi, at når jeg mediterer, kan jeg nærmest ryge ind i en trance. Om du mediterer som jeg eller mere let er ikke vigtigt; det vigtigste er bare, at du gør, som du føler passer til dig.)

Forestil dig, at der kommer rødder ud fra dine fødder, som graver sig ned i gennem det underlag, du befinder dig på og helt ned til jorden, hvor rødderne så spreder sig ud og fæster sig. Derefter kan du vælge at forestille, at der kommer en glitrende, hvid konsistens/energi op fra jorden, der siver ind i dine rødder og hele vejen op til dine fødder, hvor energien spreder sig rensende ud i hele din krop.

grounding

Links til meditationer:

Her er nogle af de meditationer, jeg har lavet de seneste dage, som du kan give dig i kast med, hvis du har lyst. Jeg vil i hvert fald foreslå, at du tjekker de forskellige ud. Det skal lige siges, at de fleste er på engelsk.

Sove meditationer og meditationer med naturlyde:

Forskellige meditationer: 

Hvis du har tips og tricks til at meditere, må du meget gerne dele dem med mig! Jeg er altid åben for nye tiltag og inspiration.

Jeg vil nu afslutte med dagens motivationscitat:

say yes to new a

Kærlig hilsen

Logo 4 skriveblog

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s