Let version af: Gazpacho

IMG_2661.jpg

Kære alle!

Her får I min version af Gazpacho/ kold tomatsuppe. Det smager fantastisk til forret med ristet brød, som del af en masse små retter, eller bare som det er, når du lige har lyst til det. Det kan fx være sidst på dagen, hvor du er småsulten inden aftensmad. Eller hvis du føler, at du har brug for en masse grøntsager, og det gerne må smage ekstra godt. Hvis du vælger versionen med pastasovsen og måske lidt avocado i, så fungerer den også glimrende som enten kold eller opvarmet tomatsovs til spagetti. Du kan selvfølgelig også varme den op i en gryde, hvis du foretrækker varm suppe. Nå, jeg må hellere fortælle jer opskriften.

– Husk at du ikke skal stole blindt på mine mængdebeskrivelser. Smag dig frem, så det bliver lige, som du kan lide det.

Ingredienser:

Til 4 små portioner eller 2 store portioner.

  • 1 dåse tomater. 
  • 1-2 fed hvidløg (smag dig frem).
  • 1 squash (jeg foretrækker squash fremfor agurk, da det gør den tykkere og mindre vandet).
  • 1 rød peberfrugt.
  • 1-2 skiver frisk ingefær.
  • Kan udelades, men smager bedst med: Lidt frisk gurkemeje (mængde efter egen smag og ønske).
  • 4-5 dadler (ikke tørrede, da de er sværere at blende).
  • 3 tsk paprika.
  • 4 tsk oregano.
  • Lidt cayennepeber.
  • Det der svarer til 2-3 dl grøntsagsbouillon eller 1/2 glas købt pastasovs.
  • Kan udelades – 1/2 avokado.
  • Kan udelades – 1 håndfuld frisk basilikum.
  • Kan udelades – plantebaseret neutral yoghurt.

Sådan gør du:

  1. Først og fremmest skal du bruge en blender. Du kan måske bruge en stavblender, men jeg tror ikke, at det vil få den samme lækre konsistens.
  2. Skær peberfrugt og squash ud i grove tern.
  3. Skær en skive ingefær og gurkemeje + gør 1-2 fed hvidløg klar og evt. mas dem med knivbladets side.
  4. Hæld dåsetomater, pastasovs/ bouillon i blenderen.
  5. Tilsæt krydderierne.
  6. Tilføj: hakkede grøntsager, ingefær, gurkemeje, hvidløg, frisk basilikum og dadler (husk at pille stenene ud af dem) .
  7. Blend det grundigt til det har en ensartet masse.
  8. Smag på det; mangler det noget? Måske mere hvidløg, cayennepeber, bouillon, salt (højest sandsynligt for dig, da jeg er vant til at spise meget lidt salt i min mad) eller mere sødme gennem dadlerne? Hvis du synes, der mangler noget fedme, så kan du her tilføje en smule avokado og se, om du synes om det.
  9. Blend og smag til igen.
  10. Når dine smagsløg er tilfredse, så er du færdig og kan spise det – evt. toppet med den plantebaserede yoghurt, ristet brød eller andet, som du godt kan lide. Jeg foretrækker bare at spise den, som den er. Hvis du ønsker at spise den som kold eller varm pastasovs, vil jeg anbefale, at du ovenpå pastaen og sovsen tilføjer: hakket bassilikum, halverede cherrytomater og hakket avocado.

Det var det – bon appétit!

De kærligste hilsner

 logo-personlig-skriveblog-flyvende-fugl

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s