Kunst er terapi.

 

art-is-therapy

Kære læsere.

I har ikke hørt fra mig længe, på trods af jeg lige havde startet bloggen i sommers. Men som de fleste af jer ved, så skete der nogle ting i mit liv, som vendte det hele på hovedet fra det ene øjeblik til det andet. Jeg vil sige, at jeg stadig er glad for mit valg omkring at blive i DK og flytte til gode gamle Næstved. Og nu hvor eksamerne er overstået, og jeg endelig har juleferie, fik jeg lige overskuddet til at skrive til jer.

Min blog er jo lidt et miks af alt muligt. Jeg ved derfor ikke, om det er i jeres interesse; men jeg ville blot fortælle, at jeg har tilføjet to nye sider på bloggen. Inden jeg fortæller om siderne, vil jeg lige tilføje, at jeg generelt tror, at det er sundt at udfordre sig selv engang i mellem på forskellige måder. Det at kreere kunst kan hjælpe rigtig mange (ikke kun os kreative hoveder). Så jeg vil anbefale alle at gribe penslen og prøve at male; hvem ved, måske I har talent for det – måske ikke. Men jeg er sikker på, at det uanset hvad vil blive en oplevelse for jer.

Den ene nye side er min kunst indenfor akvarel, blyant og kul.

Den anden side er min kunst indenfor olie- og akrylmaling.

I er mere end velkomne til at tjekke siderne ud. De indeholder dog ikke alt det, jeg har kreeret; især ikke på side to med olie- og akrylmaling. Det er simpelthen fordi, jeg ikke har fået taget et billede af alt det, som jeg har malet igennem årene. Når jeg skal flytte på et tidspunkt, så kan jeg finde resten af mine billeder, og så vil jeg lægge et af photo af dem ud her.

Dog er stort set alle akvarel/ water color billederne nye. Jeg har ellers aldrig kunne finde ud af det før; men jeg føler, jeg finder teknikken mere og mere, og jeg nyder at male med det nu, fordi det er så enkelt på mange måder (hvilket også gør det svært!), og så bliver billederne også “lettere” stemningsmæssigt, hvilket jeg godt lide.

Jeg må også sige at midt i det hele, så har det været rart at male, og jeg har brugt det som en form for terapi. Det har været et frirum for mig; et sted hvor jeg har givet mig selv lov til at finde mit indre legebarn frem, som er nysgerrigt og eksperimenterende. Så det at male, har jeg brugt  på en anden måde, end jeg har været vant til. Jeg maler ikke længere med udgangspunktet i, at det skal være pænt/perfekt (som nærmest kun kan ende i katastrofe og skuffelse); nej, jeg maler bare for at male og for at se, hvor det ender ved at afprøve nye teknikker m.m.

Og ja, citatet i denne omgang var:

Art is therapy

Det var det! Jeg håber, at I alle indtil videre har haft en dejlig december.

De kærligste hilsner

logo-personlig-skriveblog-flyvende-fugl

Ps. jeg deler lige et par af mine nyeste billeder her:

skaermbillede-2016-12-02-kl-11-23-20

img_0097

img_0543

img_0166

skaermbillede-2016-12-22-kl-13-02-48

Lucide drømme.

dream

I dag vil jeg skrive om de drømme, vi oplever om natten; for sådanne drømme har altid haft et specielt sted i mit liv. Jeg ved ikke, om du har oplevet det samme; men lige så længe jeg husker tilbage, har jeg drømt hver nat. Og jeg er én af dem, hvis drømme altid er så livlige og virkelighedstrolige, at jeg stadig vågner og er forvirret over, om det er sket i virkeligheden eller ej.

De fleste nætter gennemgår jeg flere drømme; eller når jeg vågner, ved jeg som regel, at jeg har drømt mange drømme; men jeg husker kun en eller to af dem på en sådan måde, at jeg ville kunne genfortælle den/dem. Imellem det har jeg perioder, hvor jeg har kunnet huske op til seks drømmescenarier pr. morgen og gennem resten af dagen – og i andre perioder (som dog kun er sket få gange i mit liv), der ved jeg, at jeg har drømt, men husker ingen af dem. Sådan er det nok for de fleste – at de intet husker – det er i hvert fald mit indtryk; men kan sagtens være, jeg tager fejl.

Mine nattelige rejser påvirker mig dagen derpå. Og med det analysehoved, jeg har, tænker jeg over, hvad drømmene betød, hvorfor jeg drømte det, jeg nu drømte, om jeg skulle lære noget fra dem, eller være mere opmærksom på fx et tema, som drømmene fremhævede.

Jeg har også altid fundet drømmeverden fascinerende; og det blev ikke mindre, da jeg nåede et punkt, hvor jeg selv kunne kontrollere mine drømme. Dvs. jeg begyndte, at blive bevidst om, at jeg drømte, når jeg drømte – og jeg kunne genkende de forskellige scener/rum/bygninger, som min ubevidsthed havde kreeret og brugt gennem mange år. For det er jo nærmest en ubevidsthedens by, vi selv har lavet – lidt som i filmen Inception. Og når du kan være bevidst om, at du drømmer – som gør, at du dermed også kan styre slagets gang – så hedder det “lucide drømme“. Hvilket giver mening, når man slår ordet lucid op; for der står, at adjektivet betyder: noget som er præget af klarhed og gennemskuelighed. Og det er jo det, det er. Du har gennemskuet, at du drømmer – fået klarhed over situationen, og du kan dermed selv bestemme, hvad der skal ske.

 

Som tidligere nævnt, bruger jeg den type drømme, som en slags øvelsesbane. Fx havde jeg i en periode den samme drøm: Jeg havde et barn i favnen og skulle flygte fra nogle ubehagelige personer, der var efter mig. Jeg nåede altid til samme hus, som jeg ville gemme mig i. Men hver gang overraskede én af de ubehagelige mænd mig derinde, og han sagde altid et eller andet. Jeg stod derfor overfor valget, om jeg ville kæmpe eller flygte. De første tre gange, jeg havde drømmen, flygtede jeg – selvom jeg vidste, at det så betød, at de senere ville indhente mig og tage barnet, som de ville gøre fortræd. Det endte med at være som en kamp, jeg ikke kunne flygte fra, uanset hvor meget jeg prøvede. Og jeg brød mig ikke om drømmen, så til sidst besluttede jeg mig for i vågen tilstand, at næste gang drømmen kom skulle det være slut. At næste gang ville jeg konfrontere manden, der “overraskede” mig i huset, så snart jeg havde lukket døren, hvor han så stod bag mig. Så kom den nat, hvor drømmen dukkede op. Da jeg havde lukket døren i, vidste jeg, at manden stod der. Jeg husker tydeligt, at jeg vendte mig om – han sagde samme sætning som altid – men denne gang løb jeg ikke bare panisk videre, nej, denne gang satte jeg barnet fra mig og svarede ham igen. Og jeg kæmpede fysisk i mod ham. Så kom de andre, som jeg så ikke havde regnet med; men jeg nåede at flygte, og denne gang slap jeg fra dem, inden jeg vågnede. Den drøm lærte mig, at der var noget, som jeg blev nødt til at konfrontere mig selv med, før jeg kunne komme videre og slippe væk. At jeg nogle gange skulle sige fra og ikke være bange for at tage en kamp; selvom det var ubehageligt. Da jeg vågnede, var jeg imponeret og stolt over, at jeg rent faktisk gjorde det – og jeg reddede barnet, som var mit endelig mål. Det med barnet kan sikkert også analyseres. Måske barnet var mig selv, jeg ville beskytte – eller noget andet.

En anden gang valgte jeg i en drøm, at jeg skulle flyve på en kost som i Harry Potter. Jeg fløj henover en skov, et slot og en by. Men pludselig ville kosten ikke helt, som jeg – og hver gang jeg skulle dreje eller flyve op og ned, var det en kamp, da den næsten ikke ville gøre, som jeg ville have. Det husker jeg var lidt mærkeligt, for jeg vidste jo, at jeg drømte og havde endda selv kreeret det scenarie med kosten og omgivelserne. Men det fortæller også, at nogle gange overtager underbevidstheden og vil styre mere, end vores bevidsthed lige ønsker.

Jeg øvede mig ikke i at drømme på den måde inden; men det ved jeg, at man godt kan. Så hvis du kunne tænke dig at have mere kontrol over dine drømme, så kan du tjekke denne side ud, hvor der er tre metoder: http://www.wikihow.com/Lucid-Dream

Og hermed et lille citat at slutte indlægget med af John Lennon:

I believe in everything until it’s disproved. So I believe in fairies, the myths, dragons. It all exists, even if it’s in your mind. Who’s to say that dreams and nightmares aren’t as real as the here and now?

Kærlig hilsen

Logo 4 skriveblog