Mums! Pink smoothiebowl.

IMG_2413.jpg

Kære læser.

Så er der er en ny opskrift på bloggen. Denne gang er det en såkaldt “smoothiebowl”, som er et navn for en (tyk) smoothie i en skål med toppings.

Den kan nydes både til morgenmad, frokost, mellemmåltid, aftensmad og dessert. Ja, der er faktisk ikke det tidspunkt, hvor den ikke passer ind! Jeg selv foretrækker det til morgenmad, da det giver mig en dejlig start på dagen med alt det, jeg har brug for uden at være tung i maven. Samtidigt holder den én frisk og energifyldt i flere timer, hvilket jeg sætter stor pris på!

Som I måske ved, så laver jeg alt på gefühl. Det er også forskelligt, hvor meget vi har lyst til, og hvor meget vi har brug for – og det skal I altid have i mente, når I følger opskrifter derhjemme. Jeg vil dog sige, at I ikke skal være nervøse for mængden, når det gælder smoothies, da der er få kalorier i frugt sammenlignet med meget andet; og derfor er det normalt, at der skal indtages en større mængde, end hvis det fx var havregrød. Men denne smoothie vil give dig en god start på morgenen, da den er sprængfyldt med fibre og vitaminer til den kolde vintertid!

Smoothie:

  • 2 store håndfulde frosne eller friske bær (hindbær, jordbær, blåbær).
  • 2-3 bananer. 
  • 4 dadler.
  • 1-2 skiver frisk ingefær.
  • Et lille stykke frisk gurkemeje.
  • 1 teske vaniljepulver (kan udelades).
  • Væske af en art (juice, vand eller plantemælk – mængde er alt efter, hvor flydende du ønsker, at den skal være).
  • Tilføj spinat eller grønkål, hvis du ønsker en endnu sundere udgave. 

Topping:

  • Mørk chokolade. 
  • 1 teske Chiafrø.
  • Evt. tilføj ekstra bær + banan i skiver.
  • For større mæthed tilføj granola eller havregryn. 

Sådan gør du:

Put alle smoothie ingredienserne i en blender og blend godt, indtil det har en flydende og nogenlunde ensartet konsistens. Hvis du bruger frosent frugt, vil det nok kræve, at du flere gange må blende, røre i det med en ske, blende igen osv.

Fyld din mad-skål nogenlunde op med smoothien. Hvis der er noget til overs, kan du enten drikke det i et glas ved siden af eller putte det i en isterningbakke i fryseren (så har du lidt til en anden gang). Hak den mørke chokolade og drys det henover. Derefter tilføj chiafrøene. Til sidst vil jeg anbefale, at du har ekstra frugt, som du putter oven på – det smager nemlig godt og gør, at du tygger mere, hvilket skulle være sundt af flere årsager, som jeg kan uddybe en anden gang.

Det var så det. Let og simpelt. Bon appétit!

De kærligste hilsner

logo-personlig-skriveblog-flyvende-fugl

Afslutning af meditationsudfordring + livsopdatering. (ADVARSEL: hvis I ikke ønsker, at se en masse i øjnene, så er meditation ikke noget for jer!)

 

s k l

OBS! Dette bliver offentliggjort, da jeg startede denne blog i den henseende, at jeg ville være autentisk og både dele om gode og knap så gode ting herinde. Eftersom temaet til dette indlæg gik op for mig i en meditation, føler jeg også, at det er relevant at dele om det herinde under meditationsudfordring. For som jeg skrev i et tidligere indlæg, så er der intet galt i at være sårbar eller at vise sin sårbarhed; og det føler jeg i den grad, at jeg gør i dag.

Kære læser.

Igår nåede jeg sidste dag i min meditationsudfordring. Hvordan gik det for jer?

Her gik det godt og stabilt indtil for en halvanden uge siden. Jeg indrømmer derfor, at jeg ikke har mediteret siden da… For der skete noget i en meditation, som overvældede mig med ikke så behagelige/ uhåndterbare følelser. Det er fordi, meditationen fik mig til at indse en hel masse om mit liv, mig selv og andre mennesker. Blandt andet hvorfor jeg i Florida fik sætningen ind: “Kunsten at grine, når hjertet græder” (fra et tidligere indlæg af samme navn: https://linehylke.com/2016/07/09/kunsten-at-grine-naar-hjertet-graeder/ ) – som jo kan forståes på mange måder, og det skal den også i min situation…

Men efter, det kom op til overfladen, skete der en hel masse mere, som bekræftede de ting, der var gået op for mig. Det frembragte indre og ydre tumult, og jeg fik pludselig en kvalmende angst (som jeg normalt ikke har eller har haft på denne måde), for det hele var hårdt at indse. Den angst var lidt som et chok for mig, men den fortalte mig også, at noget ikke var, som det skulle være. At ting havde hobet sig op, og nu kunne jeg ikke længere skubbe dem væk.

Man kan sige, at meditationen vækkede mig op og tvang mig til at se klart. Tvang mig til ikke længere at flygte fra nogle kendsgerninger, som jeg konstant kom med undskyldninger for. Og eftersom jeg lod sådanne undskyldninger dække over en del, så har det haft resulteret i, at jeg ignorerede en masse, der ikke var godt for mig.

Jeg ved godt, at ovenstående tekst virker noget kryptisk, og du tænker sikkert “hvad handler det om?” Til det vil jeg svare, at jeg ikke er nået et punkt, hvor jeg ønsker eller kan fortælle dybere om det, da det hele stadig er så forvirrende, tungt og hårdt for mig plus andre involverede. Og så er det lige sket, så der er mange ting, jeg skal have styr på nu! Men jeg kan sige så meget som, at jeg atter er blevet mindet om, at tingene sjældent er, som de ser ud til.

Jeg har derfor taget et kæmpe valg i sidste uge, der resulterer i, at jeg bliver i Danmark og er på egen hånd igen. Hvilket dybest set betyder: Jeg er nu alene, uden bolig og uden en indkomst, jeg kan leve af. Så mit Florida-eventyr er ovre, og det hjalp meditationen mig til at indse i tide…

Nogle gange må man satse alt (som jeg gjorde for fire-fem måneder siden), og så er det aldrig til at vide, om man vinder eller taber. Og det sats var temmelig ulig mig, og jeg husker, at jeg faktisk kunne lide, at det overraskede alle omkring mig, da jeg valgte at gå en helt anden vej end regnet med for at prøve lykken i Florida, hvor min daværende kæreste befandt sig. Nu efter, føler jeg ikke ligefrem, at jeg har vundet i den forstand, men jeg har heller ikke tabt, og jeg fortryder på ingen måde mit valg dengang. Jeg har lært meget af det hele på både godt og ondt, som jeg helt sikkert også kommer ind på en anden gang. Jeg må også sige, at jeg havde lykkelige stunder; og at mit indlæg fra bla. Farum var oprigtigt. For jeg havde et øjeblik der, hvor jeg vitterligt var lykkelig, da jeg lå i haven og så op på sommerfuglene, som dansede omkring mig i luften, mens solen skinnede, og kattene løb rundt i haven. Jeg mærkede den dag en dyb taknemmelighed, og det fortæller mig, at jeg er kommet langt, når jeg på trods af mange ting, stadig kan finde den indre glæde frem ved små ting uanset hvad. Og det er jeg glad for at kunne se tilbage på.

Men lige nu synes jeg, at det er rigtig svært. Jeg har heller ikke forstået det endnu – det er for hårdt at mærke, at det hele er slut, både forhold og Florida m.m. For hvad skal jeg nu? Jeg forstår faktisk heller ikke, at jeg fortæller om det herinde på bloggen, da jeg er typen, der helst ikke deler ud om sådan noget personligt til alle… Jeg indrømmer også, at jeg har prøvet at skjule mine følelser (=tårer) de seneste dage for alle omkring mig, da jeg ikke kunne overskue andres reaktioner (eller mine egne for dens sags skyld), hvis jeg brød sammen hele tiden. Jeg har også tænkt, at der var praktiske ting, som skulle overstås, før jeg kunne overskue at arbejde med mig selv. For hvis jeg åbnede op for alt, ville det overvælde mig, og jeg ville ikke komme nogen vegne… Måske er det også den eneste grund til, at jeg er i stand til at skrive dette indlæg i dag; fordi jeg har lukket meget af, men samtidigt føler, at jeg må afslutte meditationsudfordringen herinde og lige opdatere lidt om, hvad der foregår i mit liv. De allernærmeste, som ved dette, har heldigvis også været mere end forstående og støttende; ja, faktisk har alle været så søde, at hvis I/ nærmeste familie og venner læser med, så skal I vide, at jeg virkelig sætter pris på det hele! I er uvurderlige, og jeg vil altid være taknemmelig over, hvor hurtigt I alle har været hjælpsomme på den ene og den anden måde, TAK! 

Men opdateringen er, at jeg det næste stykke tid skal bo i Næstved hos nogle dejlige mennesker, som altid har været som en ekstra familie for mig. Og de har givet mig lov til at være hos dem, indtil jeg finder mit eget igen. Det er underligt, for jeg har ikke boet i Næstved, siden jeg var 16 år, hvor jeg gik hjemmefra og et år efter flyttede til København. Det mærkeligste er, at jeg føler, der mangler to mennesker – min mor og mormor – på trods af de døde for mange år siden. Og på trods af jeg har været på både lange og korte ferier/besøg her i Næstved efterfølgende gennem mange år… Lige nu mærker jeg, at jeg bare skal fokusere på at finde bolig, klare skolen (typisk det skete lige under skolestart!) og fokusere på at få ro, tryghed og stabilitet igen.

Det afsluttende citat er denne gang af Søren Kirkegaard: 

,,Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”

De kærligste hilsner

Logo 4 skriveblog